Hvad er Oksbølby.dk?
Oksbøl er en by med hjerte og historie, hvor fællesskabet blomstrer, og naturen er lige uden for døren. Her finder du et rigt foreningsliv, lokale butikker, kulturelle arrangementer og smukke naturoplevelser.
Oksbøl Borger- og Erhvervsforening er foreningen bag hjemmesiden Oksbølby.dk, og du kan læse meget mere om vores foreningsarbejde for din- og vores by lige her.
Foreningsliv for alle
Oksbøl er kendt for sit levende og mangfoldige foreningsliv, hvor fællesskab og frivillighed står stærkt. Byen rummer over 35 aktive foreninger, der spænder fra idræt og gymnastik til kultur, jagt og spejderliv. Uanset alder og interesse er der mulighed for at blive en del af et fællesskab, der styrker både trivsel og sammenhold.
Er du ny tilflytter?
Er du ny i byen? Her kan du læse om det vigtigste, du skal vide som tilflytter i Oksbøl. Fra daginstitutioner og skoler til et aktivt foreningsliv og fællesskab – vi har samlet det hele ét sted, så du nemt kan finde rundt og føle dig hjemme fra første dag. Velkommen til Oksbøl – her er plads til dig og din familie.
At være barn i Oksbøl
Oksbøl er et fantastisk sted at vokse op. Her er trygge rammer fra dagpleje og vuggestue til børnehaver og Blåvandshuk Skole. Efter skoletid kan børnene være i Miniklubben eller Samuelsgården, hvor fællesskab og aktiviteter er i fokus. Natur, sport og fritidstilbud er altid lige i nærheden.
Bliv medlem
Som medlem af Oksbøl Borger- og Erhversvforening er du med til at støtte udviklingen i Oksbøl. Som privat medlem bakker du op om lokale fællesskaber, initiativer og får en række medlemsfordele. Som erhvervsmedlem får du synlighed, netværk og indflydelse på byens fremtid. Sammen skaber vi liv, aktivitet og en stærk lokal identitet.

