Fritid og fællesskab i Oksbøl
Oksbøl er en aktiv by med stærkt foreningsliv og faciliteter til bl.a. fodbold, gymnastik, fitness, svømning og dans. Her er plads til alle – uanset alder og niveau. Byens grønne områder og stier gør det nemt at være aktiv året rundt, både i fællesskab og på egen hånd.
Legepladser
Oksbøl byder på flere gode legepladser – både til hverdag og udflugter. Ved KonceptHotel ligger en stor naturlegeplads med bålplads og masser af legemuligheder. I Byparken kan børn lege i grønne omgivelser tæt på søen, og i Ballonparken i Vrøgum venter både legeplads, boldbaner og skov.
Der findes endnu flere små og store legepladser rundt omkring i byen – gå på opdagelse og find jeres favorit!
Sport- og idrætsfaciliteter
Oksbøl er en aktiv by med idrætsfaciliteter spredt ud i hele lokalområdet. Du finder stadion, padelbaner, idrætshaller, fitnesscenter, springcenter, udendørs fitness, skaterrampe, billiardklub og en lokal skydebane – alt sammen i kort afstand fra hinanden.
Uanset om du er til boldspil, styrketræning, leg, præcision eller bare en aktiv hverdag, så har Oksbøl rammerne. Her er plads til både fællesskab og fordybelse – midt i byen og tæt på naturen.
Byens foreninger
- Blåvandshuk Golfklub
- Blåvandshuk Rideklub
- Blåvandshuk Svømmeklub
- Blåvandshuk Tennisklub
- Boldklubben Vestkysten
- Gymnastikforeningen Oksbøl
- Jiu-Jitsu
- Idræt om dagen
- Oksbøl Badminton Klub
- Oksbøl Cykel Team (BV)
- Oksbøl Krocketklub
- Oksbøl Ride- og Køreklub
- Orienteringsklubben West
- Skytteforening Vest
- Team Vest Håndbold
- Oksbøl Husflidsforening
- Oksbøl og Omegns Kunstforening
- Blåvandshuk Lokalhistorisk Forening
- Spejderne i Oksbøl
- Bridgeklubben for Oksbøl og Omegn
- Vores Net
- Sand i Øjet (Den lokale revy)
- Oksbøl og Omegns Jagtforening
- Sportsfiskerforeningen
- Oksbøl Claymore Club
- MC Turklubben Ho Bugt
- Blåvandshuk Seniorer DCH (hunde)
- FOF Sydvestjylland
- Røde Kors
- Kræftens Bekæmpelse
- Poghøjs Besøgsvenner
- Samuelsgaardens Venner
- Kirkens Korshær
- Oksbøl Medborgerhus
- Menighedsrådet
- Aal Sogn
- Udviklingsråd Blåvandshuk
- Idrætscentrets Venner
Badelandet midt i byen
Midt i Sportspark Blaavandshuk finder du et spændende badeland – et sandt legeland for både børn og voksne. Med to store vandrutsjebaner (en hurtig og en snoet), klatrevæg, 25‑meter bassin og varme spa‑områder er der masser af sjove og aktive oplevelser. Vandet, grinene og energien samler familien til både leg, sport og afslapning – lige her i Oksbøl
Aal Plantage - skoven
Oksbøl er omgivet af smuk og varieret skov, der indbyder til oplevelser året rundt. Ål Plantage og de omkringliggende skovområder byder på fredelige stier, små søer og tæt nåleskov – perfekt til gåture, løb, mountainbike og naturlege med børn. Her kan du trække vejret dybt, finde ro og mærke naturen tæt på – kun få minutter fra centrum. Læs mere på Naturstyrelsen Blåvandshuks hjemmeside.
Cykel, løbe- og gåruter
Oksbøl er omgivet af skøn natur og byder på et væld af ruter til både cykling, løb og gåture. Udforsk stierne i Ål Plantage, tag en tur rundt om den gamle kaserne, eller følg de små veje ud mod åbne landskaber og hedeområder. Her er både korte og længere ruter – perfekt til motion, oplevelser og ro i naturen.
Vesterhavet som nabo
Fra Oksbøl er der kun få minutters kørsel til nogle af Danmarks smukkeste strande ved Vesterhavet. Uanset om du søger friske dukkerter, lange gåture i klitterne eller vil nyde solnedgangen over havet, er områder som Børsmose og Vejers Strand lige i nærheden. Her møder du vestkystens rå natur, brede sandstrande og masser af plads til både ro og leg – året rundt. Besøg Destination Vesterhavets hjemmesiden i nedenstående link.
Oplevelser tæt på dig
Oksbøl byder på oplevelser for både nysgerrige, eventyrlystne og historieinteresserede – alt inden for 2 km. Besøg det anmelderroste FLUGT-museum, tag på klatreeventyr i JungleFun, løs mysterier i Escape House, spil parkgolf hos Parkgolf Blåvandshuk eller gå en tur i den smukke Ål Plantage. Her får du store oplevelser – tæt på det hele.
