loader image

OksbølBy.dk

Oksbøl - en by i udvikling

Oksbøl er en aktiv og tryg by med gode skoler, dagtilbud, lokale butikker og et stærkt foreningsliv. Her er kort vej til både natur og hverdagens praktiske behov. Siden her er for dig, der bor i byen – og dig, der overvejer at flytte hertil. Vi har samlet svar på de mest almindelige spørgsmål og giver dig et nemt overblik over livet i Oksbøl.

Hvad vil du gerne vide?

Skole, SFO & Børnehaver

Genbrugsplads

Transport

Beredskab

Natur

Kirken

Børnehave & Dagtilbud

Byen har to børnehaver: Skovmusen ved siden af skolen og Oksbøl Børnehave på Søndervang. De to børnehaver kan noget forskel, så tag en snak med dem begge to, hvis du har børn, der skal starte i børnehave.

I Oksbøl findes der også flere dagplejere, og der findes også en større vuggestue ved siden af børnehaven Skovmusen. 

Skole & SFO

Oksbøl har én folkeskole: Blåvandshuk Skole, der dækker 0. til 9. klasse og har omkring 600 elever. Skolen ligger smukt op ad Aal Plantage og bare 200 meter fra Sportspark Blåvandshuk.

Skolen tilbyder SFO 1 (Miniklub) for 0.–2. klasse og SFO 2 & 3 (Samuelsgården) for børn og unge op til 18 år. Samuelsgården er et slaraffenland for de unge mennesker og den eneste af sin slags i Varde Kommune. 

Genbrugsplads

På genbrugspladsen kan du aflevere alle typer sorteret affald – dog ikke restaffald og madaffald. Åbningstiderne er virkelig gode, så tjek dem ud på Din Forsynings hjemmeside.

Industrivej 13, 6840 Oksbøl
Tlf.: 7474 7067
Mail: oksbolgenbrug@dinforsyning.dk

Til- og fra byen

Tog: Oksbøl betjenes af Vestbanen, en lokal jernbanestrækning mellem Varde og Nørre Nebel. Togene drives af DSB og forbinder byen med større byer som Esbjerg og Varde. Oksbøl Station ligger centralt på Østergade 17.

Bus: Sydtrafiks rute 140 forbinder Oksbøl med Oksbøl Kaserne. Den kører fra Oksbøl Station.

Beredskab & Sundhed

Byen har et bredt udvalg af sundheds- og beredskabstilbud, der sikrer hurtig og nærværende hjælp, når du har brug for det. Her finder du egen lægepraksis, fysioterapeuter og andre sundhedsaktører, som tilbyder behandling og vejledning tæt på din hverdag.

Skulle uheldet være ude, har byen både ambulanceberedskab og politi i byen, hvilket betyder kort responstid og en ekstra tryghed for både borgere og besøgende.

Naturen omkring Oksbøl

Oksbøl er omgivet af skøn natur med skov, søer og stier tæt på byen. Aal Plantage byder på rigt dyreliv, historiske spor og en stor, indhegnet hundeskov på 19 ha.

Man kan gå rundt om Præstesøen, nyde madpakken i det fri eller besøge Økobasen med bålhytte og toilet. Nord for byen ligger også Barnsø – et roligt og naturskønt område med adgang fra Præstegårdsvej.

Vesterhavet og de dejlige strande ligger bare 15 min. væk, og faktisk har vi hele 6 af dem. Hvidbjerg Strand, Blåvand Strand, Vejers Strand, Grærup Strand, Børsmose Strand og Henne Strand. Vi er også begunstiget af Vadehavet ved Ho Bugt, som er på Unescos Verdensarvliste. 

Aal Kirke

Aal Sogn har to kirker: Aal Kirke i Oksbøl og Børsmose Kirke ved Grærup Langsø. Aal Kirke er kendt for sine kalkmalerier fra 1100-tallet og sit halvt nedrevne tårn fra 1767. Børsmose Kirke, opført i 1902, er en lille, stemningsfuld kirke med plads til 90 personer.

Sognepræst er Mette Frydendahl Tarbensen. Derudover består kirkens personale af graver Ninna Baktoft, organist Hans Kaarde Gundesen og kirkesanger Bettina Jæger.

Ud over gudstjenester afholdes der koncerter, babysalmesang, højskoledage og arrangementer som sangaftener og foredrag.

Er du lige flyttet til Oksbøl?

Som ny borger i Oksbøl har du mulighed for at tilmelde dig vores gratis velkomstpakke, som byder på flere oplevelser rundt i lokalsamfundet.

Udfyld vores formular og modtag din velkomstpakke direkte i din indbakke.